Ledende rådgiver, konsortium eller underrådgivning: sådan strukturerer I et tilbudsteam til EU-udbud

I har tre måder at få andre virksomheder med i et offentligt EU-udbud på: byde alene og bruge dem som underrådgivere, byde sammen som sammenslutning (konsortium, joint venture, groupement, Bietergemeinschaft, UTE) eller støtte jer på deres formåen for at komme gennem udvælgelsen. Kan jeres tegnestue komme gennem udvælgelsen alene, så led og brug underrådgivere; kan ingen enkelt virksomhed komme igennem alene, eller ønsker ordregiveren, at alle fag underskriver kontrakten, så dan en sammenslutning. Læs derefter udbudsmaterialet for hæftelsesreglen, for i de fleste lande hæfter deltagerne i en sammenslutning solidarisk for hele kontrakten.

Hovedpointer

• EU-retten giver sammenslutninger lov til at byde uden nogen bestemt juridisk form. En ordregiver må kun kræve en juridisk form efter tildelingen, og kun hvis det er nødvendigt for at udføre kontrakten (direktiv 2014/24/EU, artikel 19).
• I kan støtte jer på en anden virksomheds omsætning, medarbejdere eller referencer for at komme gennem udvælgelsen. Men I kan kun låne dens kvalifikationer eller faglige erfaring, hvis den virksomhed faktisk udfører arbejdet (artikel 63).
• Hver deltager i sammenslutningen og hver virksomhed, hvis formåen I støtter jer på, udfylder sit eget ESPD. En underrådgiver, I ikke støtter jer på, nævnes som regel blot i jeres ESPD.
• Solidarisk hæftelse er i praksis udgangspunktet i Italien, Spanien og Tyskland og er almindelig andre steder. I Frankrig vælger I mellem et groupement conjoint og et groupement solidaire, og den ledende virksomhed kan stadig skulle hæfte solidarisk.
• Ordregiveren kan ikke tvinge den ledende virksomhed til at udføre størstedelen af arbejdet. EU-Domstolen underkendte Italiens regel om dette i Caruter (C-642/20, 2022).
• Lås teamet fast, før I afleverer. Udskiftning af deltagere mellem udvælgelse og underskrift er kun mulig i snævre tilfælde, så en underskrevet konsortieaftale betyder mere end en venlig e-mail.
• En sammenslutning af virksomheder, der hver især kunne have budt alene, kan rejse konkurrenceretlige spørgsmål, især i Tyskland og Spanien. Skriv ned, hvorfor I går sammen.

De tre strukturer i klart sprog

Måden, partnerne optræder på i jeres tilbud, fortæller ordregiveren, hvem der underskriver, hvem der hæfter, og hvis kvalifikationer der evalueres.

1. Ledende rådgiver med underrådgivere

Jeres tegnestue er den eneste tilbudsgiver. I underskriver kontrakten, I fakturerer ordregiveren, og I bærer hele ansvaret over for ordregiveren. Jeres ingeniører, landskabsarkitekt eller økonomirådgiver indgår underrådgiveraftaler med jer.

Det er den reneste struktur, når I opfylder alle udvælgelseskriterier alene. Ordregiveren kan bede jer om at navngive underrådgiverne og deres andel (artikel 71, stk. 2), og kan kræve, at visse kritiske opgaver, som regel den ledende projekteringsrolle, udføres af jer selv (artikel 63, stk. 2).

2. Sammenslutning af økonomiske aktører

To eller flere virksomheder byder sammen. Hver deltager underskriver tilbuddet (eller giver en ledende deltager fuldmagt til at underskrive) og bliver part i kontrakten. Navnene varierer fra land til land: groupement momentané d'entreprises i Frankrig, Bietergemeinschaft (senere ARGE) i Tyskland, raggruppamento temporaneo di professionisti (RTP) i Italien, unión temporal de empresas (UTE) i Spanien, agrupamento de concorrentes i Portugal, combinatie i Holland.

Ordregiveren vurderer sammenslutningen som helhed, så omsætning og referencer lægges normalt sammen. Til gengæld hæfter deltagerne som regel for hinanden.

3. Støtte på en anden virksomheds formåen

I forbliver den eneste tilbudsgiver, men bruger en anden virksomheds ressourcer til at komme gennem udvælgelsen, for eksempel dens omsætning, dens antal medarbejdere eller dens skolereferencer. EU-retten tillader dette "uanset den retlige karakter af forbindelserne" mellem jer (artikel 63, stk. 1). Den anden virksomhed skal stille sine ressourcer til rådighed, som regel ved et underskrevet brev.

I praksis bliver en virksomhed, I støtter jer på for referencernes skyld, jeres underrådgiver, fordi artikel 63 kun lader jer låne erfaring, hvis den virksomhed udfører de tilknyttede ydelser.

Sådan sammenligner de tre sig

	Ledende + underrådgivere	Sammenslutning (konsortium)	Støtte på formåen
Hvem underskriver kontrakten	Kun den ledende	Alle deltagere (eller den ledende efter fuldmagt)	Kun den ledende
Ansvar over for ordregiveren	Den ledende bærer det hele	Som regel solidarisk, alle deltagere	Den ledende; plus den anden virksomhed for den økonomiske formåen, hvis ordregiveren kræver det
Hvis kvalifikationer tæller	Kun den ledendes, medmindre I også støtter jer på en underrådgiver	Alle deltageres samlet	Den ledendes plus den støttende virksomheds
ESPD	Den ledende; underrådgivere nævnt i det	Ét pr. deltager	Den ledende plus ét for hver støttende virksomhed
Betalingsstrøm	Ordregiveren betaler den ledende; den ledende betaler underrådgiverne	Afhænger af land og aftale; ofte fakturerer hver deltager sin andel	Ordregiveren betaler den ledende

Hvad EU-retten faktisk siger

Reglerne kommer fra direktiv 2014/24/EU, gennemført i hvert lands nationale lovgivning. De gælder fuldt ud over EU-tærskelværdierne. Fra 1. januar 2026 er de 140.000 euro for tjenesteydelser og projektkonkurrencer hos statslige myndigheder, 216.000 euro for andre offentlige ordregivere og 5.404.000 euro for bygge- og anlægsarbejder (delegeret forordning (EU) 2025/2152). Under dem følger de nationale regler som regel samme logik.

Sammenslutninger (artikel 19)

• Sammenslutninger, herunder midlertidige sammenslutninger, kan byde. Ordregiveren må ikke kræve en bestemt juridisk form for at afgive et tilbud eller en anmodning om deltagelse.
• Enhver særlig regel for, hvordan sammenslutninger opfylder udvælgelseskriterierne eller udfører kontrakten, skal være objektivt begrundet og proportional.
• Efter tildelingen kan en juridisk form kun kræves, hvis den er nødvendig for en tilfredsstillende udførelse.

Støtte på andre enheder (artikel 63)

Artikel 63 er den regel, partnere oftest misforstår:

• I kan støtte jer på andre virksomheder for økonomisk og finansiel formåen og for teknisk og faglig formåen.
• For uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer eller relevant faglig erfaring kan I kun støtte jer på en anden virksomhed, hvis den skal udføre de bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, som formåen kræves til.
• I skal dokumentere, at I vil råde over ressourcerne, som regel med en underskrevet støtteerklæring.
• Ordregiveren tjekker den anden virksomhed for udvælgelse og udelukkelse og skal kræve, at I udskifter den, hvis den ikke opfylder et kriterium eller er omfattet af en obligatorisk udelukkelsesgrund.
• For økonomisk formåen kan ordregiveren kræve, at I og den anden virksomhed hæfter solidarisk for kontraktens udførelse.
• Sammenslutninger kan støtte sig på deltagere eller eksterne virksomheder på samme vilkår.

ESPD (artikel 59)

Det fælles europæiske udbudsdokument er den egenerklæring, I afleverer i stedet for attester. Hvor I støtter jer på andre virksomheder, skal jeres ESPD indeholde de samme oplysninger om hver af dem (artikel 59, stk. 1). Før tildelingen skal ordregiveren bede den vindende tilbudsgiver om opdateret dokumentation, og den kan bede om den tidligere, hvis det er nødvendigt (artikel 59, stk. 4).

Underleverancer (artikel 71)

Underleverancer ændrer ikke hovedleverandørens ansvar. National lovgivning kan tillade direkte betaling af underleverandører, og I skal udskifte en underleverandør, der er omfattet af en obligatorisk udelukkelsesgrund.

Hvad EU-Domstolen har tilføjet

• Caruter (C-642/20, 28. april 2022). Italien krævede, at den ledende deltager i en sammenslutning opfyldte kravene og udførte kontrakten "i overvejende grad". Domstolen fastslog, at artikel 63 er til hinder for dette. Ordregiverne kan kræve visse kritiske opgaver udført af én deltager (en kvalitativ test), men ikke en overvejende andel (en kvantitativ) (resumé).
• MT Højgaard og Züblin (C-396/14, 24. maj 2016) og Luxone (C-403/23 og C-404/23, 26. september 2024). En sammenslutning, der mister en deltager, kan fortsætte, hvis de resterende deltagere stadig opfylder kravene, og ændringen ikke forværrer de øvrige tilbudsgiveres konkurrencesituation. I Luxone fastslog Domstolen, at det var uproportionalt at udelukke en sammenslutning, fordi deltagere trådte ud under gentagne forlængelser af vedståelsesfristen. Frankrigs juridiske direktorat læser sin egen regel om "fastlåst sammensætning" på samme måde (Lettre de la DAJ, 7. oktober 2024).

ESPD: hvem afleverer hvad

Tommelfingerregel, med forbehold for udbuddets egne instrukser:

Rolle i jeres tilbud	Eget ESPD?	Hvad det dækker
Deltager i sammenslutningen (inklusive den ledende)	Ja	Fuldt ESPD: identitet, udelukkelsesgrunde, de udvælgelseskriterier, den bidrager til
Virksomhed, hvis formåen I støtter jer på	Ja	Identitet, udelukkelsesgrunde og de udvælgelseskriterier, I låner
Underrådgiver, I ikke støtter jer på	Som regel ikke	Nævnt i den ledendes ESPD (afsnittet om underleverancer). Nogle ordregivere beder også om dens erklæringer om udelukkelse
Sammenslutningen som helhed	Intet særskilt ESPD	Den ledendes ESPD angiver, at den er del af en sammenslutning, og navngiver de øvrige deltagere

De nationale udgaver har forskellige navne. Frankrig bruger DUME eller DC1 (med deltagerne og mandataire), DC2 pr. deltager og DC4 pr. underleverandør; Tyskland EEE eller Eigenerklärungen; Italien DGUE; Spanien DEUC; Holland UEA. Storbritannien har droppet ESPD og bruger Central Digital Platform under Procurement Act 2023. Se ESPD, erklæringer og den administrative dokumentation forklaret.

Solidarisk hæftelse land for land

"Solidarisk hæftelse" betyder, at ordregiveren kan kræve hele tabet dækket af en hvilken som helst deltager, uanset den interne fordeling. Hvis jeres ingeniørs projekteringsfejl koster 400.000 euro, kan ordregiveren kræve det hele af jer. I henter det så tilbage hos jeres partner efter konsortieaftalen. Udbudsmaterialet er altid afgørende, så læs ansvarsklausulen først.

Land	Sammenslutningens navn	Sædvanlig hæftelse	Juridisk form og ændringer
Frankrig	Groupement momentané d'entreprises (GME)	Valg: conjoint (hver deltager forpligter sig til sin egen andel) eller solidaire (hver deltager er økonomisk forpligtet for hele kontrakten) (R2142-20). I et conjoint-groupement hæfter mandataire solidarisk for hver deltager, hvis kontrakten siger det (R2142-24).	Ingen juridisk form kræves for at byde; kun efter tildeling, hvis det er nødvendigt (R2142-22). Ordregiveren kan forbyde en virksomhed at byde både alene og i en sammenslutning eller i flere sammenslutninger (R2142-21). Sammensætningen er fastlåst fra ansøgning til underskrift, undtagen ved omstrukturering eller hvis en deltager ikke kan udføre arbejdet af årsager uden for dens kontrol (R2142-26, revideret december 2024)
Tyskland	Bietergemeinschaft, derefter ARGE	ARGE er som regel et interessentskab efter civilretten (GbR), så hver partner hæfter personligt for hele ydelsen (Bayerische Architektenkammer, 12/2023). Ordregiverne beder normalt om en erklæring om solidarisk hæftelse og en navngiven repræsentant	Sammenslutninger behandles som enkelte tilbudsgivere (§ 43 VgV). Støtte er § 47 VgV; lånte referencer kræver, at långiveren er underleverandør. Sammensætningen skal forblive identisk. Der gælder et konkurrenceretligt tjek (se nedenfor)
Italien	Raggruppamento temporaneo di professionisti (RTP)	Tilbuddet skaber solidarisk hæftelse over for ordregiveren, underleverandører og leverandører (D.Lgs. 36/2023, art. 68(9))	Deltagerne giver den ledende en samlet kollektiv fuldmagt ved bekræftet privat dokument. Rådgiversammenslutninger skal omfatte mindst én ung fagperson, autoriseret i under fem år (Allegato II.12, art. 39). En deltager kan træde ud, hvis resten stadig kvalificerer sig (art. 68(17))
Spanien	Unión temporal de empresas (UTE)	Deltagerne er solidarisk forpligtede og udpeger én fælles repræsentant (LCSP art. 69)	Formaliseres først ved offentligt dokument, når kontrakten er tildelt. Hvis ordregiveren har mistanke om samordning, skal den bede deltagerne begrunde det fælles tilbud og kan henvise sagen til konkurrencemyndigheden (art. 69.2)
Portugal	Agrupamento de concorrentes	Deltagerne hæfter solidarisk over for ordregiveren for at vedstå tilbuddet; ansvaret for udførelsen afhænger derefter af den form, de vælger, og af kontrakten	Ingen juridisk sammenslutning kræves for at byde. Deltagerne skal etablere sig (én enhed eller eksternt konsortium), før kontrakten underskrives, ellers bortfalder tildelingen; deltagerne må ikke også byde alene eller i en anden sammenslutning (CCP art. 54; se for eksempel Ordem dos Arquitectos' udbudsbetingelser fra 2023)
Holland	Combinatie	Udbudsmaterialet kræver typisk, at hver deltager hæfter solidarisk (hoofdelijk aansprakelijk) og udpeger en ledende deltager (penvoerder)	Som regel en standardformular med en "erklæring om sammenslutning" i udbudsmaterialet; ét UEA pr. deltager
Belgien	Groupement / combinatie uden status som juridisk person	Solidarisk hæftelse er som regel skrevet ind i udbudsbetingelserne	Tjek de konkrete udbudsbetingelser (cahier spécial des charges / bestek) for regler om repræsentant og betaling
Storbritannien	Konsortium	Ikke fastlagt ved lov; fastlægges i kontrakten. Myndighederne beder ofte om solidarisk hæftelse eller en moderselskabsgaranti	Efter Procurement Act 2023 er virksomheder, I støtter jer på, "associated persons" og tjekkes for udelukkelse. Ordninger om underleverance eller garanti skal være juridisk bindende (Cabinet Office' vejledning)
Schweiz	Bietergemeinschaft / communauté de soumissionnaires	Solidarisk hæftelse kræves som regel af udbuddet	Sammenslutninger og underleverandører er normalt tilladt, medmindre udbuddet udelukker eller begrænser dem; deltagelse i mere end ét team kræver som regel udtrykkelig tilladelse
Luxembourg	Groupement	Solidarisk hæftelse er almindelig i udbudsbetingelserne	Følger direktivet: ingen juridisk form for at byde

Hvornår hver struktur vinder

Led og brug underrådgivere, når

• I opfylder alle udvælgelseskriterier alene: omsætning, forsikring, referencer, registrering.
• Ordregiveren evaluerer en ledende arkitekts erfaring, ikke et tværfagligt teams.
• Jeres partnere leverer klare, adskillelige pakker (konstruktioner, installationer, landskab, økonomi), som I kan styre og betale.
• I vil have kontrol over honoraret, bygherren og designet.

Risikoen ligger hos jer. Prissæt den, og hold underrådgiveraftalerne back-to-back med hovedkontrakten.

Dan en sammenslutning, når

• Ingen enkelt virksomhed kommer gennem udvælgelsen alene, for eksempel er jeres omsætning for lav, mens ingeniørens er høj.
• Ordregiveren ønsker, at hvert fag indgår kontrakt direkte, eller evaluerer teamets samlede referencer.
• Partnerne ønsker deres egen kontraktposition og fakturering.
• I byder i udlandet, og en lokal tegnestue bidrager med registrering, sprog og tilstedeværelse på byggepladsen.

Prisen er delt ansvar. Gå ikke ind i en sammenslutning med solidarisk hæftelse med en virksomhed, I ikke har tjekket. Se sådan vælger I en ingeniørpartner til et udbud.

Støt jer på formåen, når

• I mangler på ét målbart kriterium, som omsætning eller gennemsnitligt antal medarbejdere, og den anden virksomhed gerne står bag jer uden at indgå i tilbuddet.
• En koncernforbundet virksomhed (moderselskab, søstertegnestue) har omsætningen eller referencerne.

Husk begrænsningen: lånte referencer tæller kun, hvis långiveren udfører det arbejde. En ingeniørs skolereferencer vil ikke dokumentere jeres erfaring som ledende arkitekt på en skole.

Gå med i en andens team, når

Hvis et tilbud kræver 10 mio. euro i omsætning, og I har 1 mio. euro, så gå med i et større team som deltager eller underrådgiver. Det er sådan, små tegnestuer opbygger de referencer, der skal til for at lede næste gang. Guiden til go/no-go gennemgår, hvornår I skal byde som partner i stedet for som ledende.

Et regneeksempel

En tegnestue med 12 medarbejdere vil byde på projekteringen af en ny skole for de ældste klassetrin. Bekendtgørelsen gælder en rådgiverkontrakt på 1,4 mio. euro fra en regional myndighed, et godt stykke over tærskelværdien på 216.000 euro. Udvælgelsen kræver:

• en gennemsnitlig årsomsætning på mindst 1,5 mio. euro over de seneste tre år, hvilket ligger inden for direktivets loft på det dobbelte af kontraktværdien (artikel 58, stk. 3);
• to referencer for projektering af skoler inden for de seneste fem år;
• professionel ansvarsforsikring på 2 mio. euro pr. skade.

Tegnestuen har en gennemsnitlig omsætning på 1,1 mio. euro, én skolereference og en dækning på 1 mio. euro. Dens faste ingeniørpartner har 3 mio. euro i omsætning og fire skolereferencer for konstruktions- og installationsprojektering.

Mulighed A: led, støt jer på ingeniøren, brug underrådgivning. Tegnestuen støtter sig på ingeniørens omsætning. Fint, men ordregiveren kan kræve solidarisk hæftelse for den økonomiske formåen, så ingeniøren bærer en risiko uden at være part. Tegnestuen kan kun bruge ingeniørens skolereferencer for den ingeniørdel, som ingeniøren skal udføre. Hvis kriteriet beder om arkitektoniske skolereferencer, består hullet. Forsikringen er stadig utilstrækkelig.

Mulighed B: sammenslutning. Den samlede omsætning er 4,1 mio. euro, og referencerne lægges sammen, forudsat at bekendtgørelsen ikke kræver to referencer fra arkitektdeltageren alene. Hver deltager afleverer sit eget ESPD. En honorarfordeling på for eksempel 60/40 betyder 840.000 euro til arkitekten og 560.000 euro til ingeniøren. Hagen: med solidarisk hæftelse står tegnestuen til ansvar over for ordregiveren for hele kontrakten på 1,4 mio. euro, inklusive ingeniørfejl. Konsortieaftalen skal give hver virksomhed en skadesløsholdelse for dens egen del, og begge bør tjekke, om deres forsikringsselskaber accepterer en sammenslutning med solidarisk hæftelse. Det bayerske arkitektkammer foreslår en projektspecifik forsikring for at undgå tvister mellem forsikringsselskaber.

Mulighed C: en anden partner. Hvis bekendtgørelsen kræver to arkitektoniske skolereferencer, er løsningen en anden tegnestue med skoleerfaring, eller at lade være med at lede netop dette udbud.

Tegnestuen vælger mulighed B, når bekendtgørelsen bekræfter, at den samlede formåen tæller, og ingeniørens forsikringsselskab accepterer ansvarsklausulen.

Konsortieaftalen

Underskriv den før aflevering: to underskrevne sider slår tredive uunderskrevne. Den fulde liste over klausuler, med en gennemregnet honorarfordeling, findes i sådan vælger I en ingeniørpartner. Tre punkter afhænger af den struktur, I vælger:

• Den ledendes bemyndigelse. I en sammenslutning skal I skrive ned, hvad den ledende må underskrive, aflevere og forhandle for de øvrige, i den form landet kræver (en bekræftet fuldmagt i Italien, DC1-habilitation i Frankrig).
• Eksklusivitet over for ordregiverens regler. Frankrig giver ordregiverne lov til at forbyde en virksomhed at byde både alene og i en sammenslutning eller i flere sammenslutninger (R2142-21). Italien udelukker virksomheder, der optræder i mere end én sammenslutning, medmindre de viser, at det ikke har påvirket udbuddet (art. 68(14)).
• Betalingsvej. Angiv, hvem der fakturerer, og om der er brug for en fælles konto. Det bayerske arkitektkammer bemærker, at en tysk ARGE som regel skal have sit eget skattenummer og sin egen bankkonto.

Efter tildelingen bliver aftalen til en fuld konsortie- eller ARGE-aftale eller den juridiske enhed, ordregiveren kræver.

Konkurrenceret: når teamdannelse er et problem

En arkitekt, der går sammen med ingeniører, rejser sjældent spørgsmål. To konkurrenter, der hver især kunne have budt alene, kan, fordi en aftale om ikke at byde hver for sig begrænser konkurrencen.

Tyskland er strengest. Efter § 1 GWB er en sammenslutning generelt acceptabel, hvis en deltager ikke kunne byde alene, dens kapacitet er bundet i andre kontrakter, eller kun det fælles tilbud er kommercielt fornuftigt. Omkostningsbesparelser eller en bedre vinderchance er ikke nok i sig selv. Sammenslutningen skal forklare sine grunde, når den bliver spurgt, ofte inden for omkring en uge (Wolters Kluwer, 2022). Spaniens udbudslov kræver, at ordregiveren beder en UTE om at begrunde sig, og at uafklarede mistanker henvises til konkurrencemyndigheden.

Praktisk regel: skriv et kort notat, før I afleverer, om hvorfor hver deltager ikke kunne eller ikke ville byde alene i dette udbud. Gem det.

Hvad der sker efter tildelingen

• Underliggende dokumentation. Dokumentation for alt, der er erklæret i ESPD'erne (skat, sociale bidrag, forsikring, registrering, omsætning), for hver deltager og hver støttende virksomhed.
• Juridisk form. Spanien: UTE formaliseres ved offentligt dokument. Portugal: deltagerne etablerer sig før underskrivelsen. Italien: fuldmagten gives ved bekræftet dokument. Andre steder kun, hvis udbuddet kræver det.
• Oplysninger om underleverandører. For bygge- og anlægsarbejder og for tjenesteydelser på ordregiverens adresse skal underleverandørernes navne oplyses, før udførelsen begynder (artikel 71, stk. 5).
• Betaling. Afhængigt af land og kontrakt betaler ordregiveren den ledende, betaler hver deltager direkte eller betaler godkendte underleverandører direkte. Frankrig har en langvarig ordning med direkte betaling af godkendte underleverandører.
• Ændringer. At udskifte en deltager under kontrakten er en kontraktændring og kræver ordregiverens samtykke. Under udbuddet er det kun muligt i de snævre tilfælde ovenfor.
• Referencer. Hver deltager kan henvise til projektet i senere tilbud med angivelse af sin egen rolle og andel.

Typiske fejl

• At kalde alle for "partner". Angiv i skemaerne og på teamsiden, hvem der er deltager, hvem der er underrådgiver, og hvis formåen I støtter jer på.
• At låne erfaring fra en virksomhed, der ikke skal udføre arbejdet. Efter artikel 63 tæller referencer og kvalifikationer kun, hvis långiveren udfører de tilknyttede ydelser.
• Manglende ESPD'er. En støttende virksomhed uden sit eget ESPD er en hyppig administrativ fejl i fælles tilbud.
• At ændre teamet mellem udvælgelse og tilbud. I et begrænset udbud er det teamet, der blev prækvalificeret, der byder, medmindre de snævre regler om ændringer gælder.
• At underskrive solidarisk hæftelse ulæst. Tjek jeres forsikringsselskab og ansvarsloftet først.
• At glemme landespecifikke regler. For eksempel den unge fagperson i en italiensk RTP eller DC1-habilitation af mandataire i Frankrig.

Find partnere og udbud

I kan filtrere åbne bekendtgørelser efter land og bygningstype i udbudsfeedet, og TenderDesks virksomhedskatalog viser verificerede virksomheder efter fag og land, hvis I har brug for en partner, I ikke har arbejdet med før.

Tjekliste

• Alle udvælgelseskriterier skrevet ned og markeret med, hvilken virksomhed der opfylder hvert enkelt
• Struktur besluttet: ledende + underrådgivere, sammenslutning eller støtte
• Tjekket, at lånte referencer og kvalifikationer kommer fra virksomheder, der skal udføre det arbejde
• Udbuddet tjekket for: begrænsninger for sammenslutninger, kritiske opgaver forbeholdt tilbudsgiveren, forbud mod flere tilbud, krævet juridisk form efter tildeling
• Ansvarsklausulen læst (solidarisk, conjoint, solidaire) og hver deltagers forsikring tjekket
• Konkurrenceretligt tjek gennemført, hvis partnerne hver især kunne have budt alene; grundene skrevet ned
• Konsortieaftale underskrevet: den ledendes bemyndigelse, eksklusivitet, opgaveomfang, honorarfordeling, tilbudsomkostninger, skadesløsholdelse, forsikring, ophavsret, udtræden
• Ét ESPD (eller nationalt skema) for hver deltager og hver støttende virksomhed; underrådgivere navngivet
• Støtteerklæringer fra støttende virksomheder, underskrevet
• Den ledendes fuldmagt eller tegningsret i den form, landet kræver
• Landespecifikke tillæg klaret (f.eks. DC1/DC2/DC4 i Frankrig, ung fagperson i Italien)
• Teamsiden og organisationsdiagrammet viser tydeligt hver virksomheds rolle og status
• Underliggende dokumentation for hver deltager klar til anmodningen efter tildeling

Ofte stillede spørgsmål

Kan en ordregiver kræve, at vores konsortium stifter et selskab, før vi byder?

Nej. Efter artikel 19 i direktiv 2014/24/EU kan en ordregiver ikke kræve, at en sammenslutning antager en bestemt juridisk form for at afgive et tilbud eller en anmodning om deltagelse. Den kan kræve en juridisk form efter tildelingen, men kun hvis det er nødvendigt for en tilfredsstillende udførelse af kontrakten.

Skal arkitekten være den ledende virksomhed eller udføre størstedelen af arbejdet?

Nej. Enhver deltager kan lede, og EU-Domstolen fastslog i Caruter (C-642/20, 2022), at en national regel, der tvinger den ledende til at udføre størstedelen af kontrakten, er i strid med artikel 63. Ordregiveren kan kun kræve, at visse kritiske opgaver udføres af tilbudsgiveren eller af én navngiven deltager i sammenslutningen.

Kan vi bruge vores ingeniørs referencer til at opfylde erfaringskriteriet?

Kun hvis ingeniøren faktisk skal udføre de ydelser, referencerne vedrører. Artikel 63 tillader kun støtte på en anden virksomheds faglige erfaring og kvalifikationer på den betingelse. Ingeniørreferencer vil derfor understøtte ingeniørdelen af kriteriet, ikke jeres erfaring som ledende arkitekt.

Hæfter hver deltager i et konsortium for hele kontrakten?

Som regel ja. Italien og Spanien gør ved lov deltagerne i sammenslutninger solidarisk ansvarlige, partnerne i en tysk ARGE hæfter personligt for hele ydelsen, og ordregivere andre steder skriver som regel solidarisk hæftelse ind i kontrakten. Frankrig lader jer vælge et groupement conjoint, hvor hver deltager forpligter sig til sin egen andel, selv om den ledende stadig kan skulle hæfte solidarisk.

Skal hver deltager have sit eget ESPD?

Ja. Hver deltager i sammenslutningen afleverer sit eget ESPD, og det gør hver virksomhed, hvis formåen I støtter jer på, også. Underrådgivere, I ikke støtter jer på, nævnes normalt blot i den ledende tilbudsgivers ESPD, selv om nogle ordregivere også beder om deres erklæringer om udelukkelse.

Kan vi udskifte et teammedlem, efter at vi er blevet prækvalificeret?

Kun i snævre tilfælde. EU-retspraksis lader en sammenslutning fortsætte uden en deltager, hvis de resterende virksomheder stadig kvalificerer sig, og de øvrige tilbudsgivere ikke stilles ringere. Frankrig tillader ændringer ved omstrukturering, eller hvis en deltager ikke kan udføre arbejdet af årsager uden for dens kontrol, med ordregiverens godkendelse.

Er det lovligt for to tegnestuer at byde sammen?

Som regel ja, men hvis hver af dem kunne have budt alene, kan sammenslutningen rejse konkurrenceretlige spørgsmål. I Tyskland skal en sammenslutning kunne vise, at en deltager ikke kunne byde alene, havde sin kapacitet bundet andetsteds, eller at kun et fælles tilbud gav kommerciel mening. Skriv jeres grunde ned, før I afleverer.

Kilder

• Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/2152: tærskelværdier for 2026–2027
• Direktiv 2014/24/EU, artikel 19: økonomiske aktører og sammenslutninger
• Direktiv 2014/24/EU, artikel 59: ESPD
• Direktiv 2014/24/EU, artikel 63: støtte på andre enheders formåen
• Direktiv 2014/24/EU, artikel 71: underleverancer
• EU-Domstolen, C-642/20 Caruter, 28. april 2022 (resumé)
• Lettre de la DAJ, 7. oktober 2024: EU-Domstolen om udtræden af en deltager i en sammenslutning
• Code de la commande publique, artikel R2142-24: mandataire
• Code de la commande publique, artikel R2142-26: ændringer i en sammenslutning
• Code de la commande publique, artikel R2142-21 og R2142-22: flere tilbud og sammenslutningers juridiske form
• Bayerische Architektenkammer, fælles ansøgninger i VgV-procedurer (12/2023)
• Wolters Kluwer, Bietergemeinschaften in Vergabeverfahren (2022)
• D.Lgs. 36/2023, artikel 68: midlertidige sammenslutninger
• Consiglio di Stato nr. 1345/2026 om den unge fagperson i rådgiversammenslutninger
• Gómez-Acebo & Pombo, UTE'er og konkurrenceret (december 2021)
• Cabinet Office, vejledning til Procurement Act 2023: betingelser for deltagelse